Røde linser med brødcroutoner

En simpel, lidt anderledes og smagfuld vegetarret.

1 pose røde linser (ca. 300 gram)
1 løg
1 rød peberfrugt
½ rød chili
timian
½ bundt bladselleri
2 forårsløg
3 tomater
bredbladet persille

5 skiver groft brød
olivenolie

Skyl de røde linser godt i vand. Løg og peberfrugt hakkes groft og sauteres ved lav varme i lidt olie. Tilsæt de skyllede linser, finthakket chili, timian samt vand, som anvist på posen med linser. Kog linserne, til de er godt møre. Røde linser koger som regel ud – hvilket er meningen. Bladselleri og forårsløg renses og skylles og skæres i tynde splitter på skrå. Blancher kortvarigt i kogende vand med salt og kø straks af i koldt vand.
Når linserne er møre, tilsættes bladselleri og forårsløg samt grofthakkede tomater. Kog retten igennem i 3 minutter og krydr med salt og peber.

Skær skiver af brød i stænger og rist dem i lidt olie på en pande, til de er godt gyldne og sprøde. Drys med salt og anret brødscroutonerne med linseretten.

Drys med grofthakket bredbladet persille.

Comments are closed.