Lækre og nemme naanbrød

Det tager ikke mange minutter at lave sine egne naanbrød, og de kan varmt anbefales som tilbehør til supper, marokkansk, indisk, thai mv.

Ca 9 stk.

20 g gær
1 tsk lyst rørsukker
½ dl lunkent vand
1½ dl lunken mælk
1 dl lunken yoghurt naturel (eller A-38 eller lign.)
30 g smeltet smør (gem lidt til pensling)
425-450 g hvedemel, gerne sigtet
½ tsk bagepulver
1 tsk fin havsalt
Nigellafrø, hvidløg, sesamfrø eller andet som krydderi

Udblød gær og rørsukker i vand og tilsæt de øvrige ingredienser (kan samles med røremaskine eller håndmixer). Dejen æltes nogen tid og hæver herefter i ca. 1 time eller til dobbelt størrelse. Den må gerne være lidt klistret.

Del dejen i ca. 9 dele, der formes til boller. Bollerne hæver i 20-40 minutter – gerne under et fugtigt viskestykke.

Kom rigeligt med mel på bordet og pres forsigtigt dejen flad med fingerspidserne. Træk dejen yderligere i luften, til brødene måler ca. 15 cm. i diameter. Brødene må gerne være dråbeformede.

Brødene pensles først på den ene side med smør og bages ved 250 g under grill. Efter 3-4 minutter, hvor brødene er blevet gyldne, tages de ud og pensles på den modsatte side. Tilføj nigellafrø, hvidløg eller andet og bag dem færdig i yderligere 3-4 minutter.

 

Comments are closed.