Hjemmebagt rugbrød

20120918-224444.jpg

Et godt og velsmagende rugbrød, der laves i en arbejdsgang – ikke noget med fordej eller 2 gange hævning. Det er også et mildt brød, der ikke bliver surt, selvom det er bagt på surdej. Denne opskrift giver ca. 3 rugbrød afhængig af formens størrelse.

3 dl surdej
1 l knækkede el. skårne rugkerner
1 l rugmel
1,5 l vand – eller 1 l vand og 0,5 l mørk øl
1 l hvedemel
2 spsk. sirup
2 spsk. groft salt
2 dl hørfrø
2 dl solsikkekerner
2 dl græskarkerner
15 g brændt malt (giver et mørkere brød – kan udelades)

Surdej, rugkerner, rugmel og vand røres sammen. Tag 1 dl fra til surdej, tilsæt 1 dl vand samt 1 dl hvedemel, der røres sammen. Gem et køligt sted. Hvedemel, salt, hørfrø, solsikkekerner samt sirup røres i. Rør grundigt, så der ikke er mellommer tilbage.

Fordel dejen i tre smurte eller bagepapirsforede rugbrødsforme og drys med solsikkekerner. Hæver cirka 12 timer overdækket med fugtigt klæde til overkanten af formen. Bages i ca. 1 time og 15 minutter ved 200 grader. Brødet tages ud og køler af og kan skæres efter cirka 4 timer.

Blødere skorpe kan opnås ved at lægge brødene i plastikpose, når de er næsten kolde. Derved går kondensen ind og blødgør skorpen. Brødene kan med fordel fryses for at bevare friskheden bedst muligt.

Comments are closed.