Chokoladecreme / Nutella

Chokoladesmørecreme:

200 g mørk chokolade
3/4 dl mælk
1,5 dl piskefløde
30 g sukker
vanillesukker
50 g smør
50 g ristede hasselnødder
5-6 tørrede figner

Chokoladen hakkes fint og placeres i en skål.

Hasselnødderne ristes i ovnen ved 200°C til de er ret mørke. Fjern den tynde skal ved at “nulre” dem mellem hænderne og hak nødderne relativt fint. Fignerne hakkes også fint.

Mælk, piskefløde, vanillesukker og sukker bringes i kog – husk at røre imens, så det ikke brænder på.

Hæld den varme blanding over chokoladen, og rør til cremen er ensartet. Tilsæt herefter smørret. Pisk kraftigt med et piskeris i et minut – herved bliver chokoladecremen luftigere.

Tilsæt hasselnødder og figner. Hæld chokoladecremen på glas og lad den stå og sætte sig ved stuetemperatur. Herefter opbevares den i køleskab.

 

Comments are closed.