Category Archives: Salat

Salat

Salat med selleri, gulerod og æble

Sellerisalat

Selleri
Gulerødder
Æble
Evt. andre rodfrugter – pastinak, majroe mv.
Soltørrede tomater
Mandler
Bredbladet persille

Dressing:
1/2 dl olivenolie
1/4 dl mørk balsamicoeddike

 

Skær grøntsagerne i tynde stave.
Rist mandlerne på en pande til de tager farve – hak dem fint.
Hak de soltørrede tomater og en god håndfuld bredbladet persille.
Bland dressingen sammen.

Vend det hele sammen.

Salaten kan laves i god tid, men vent med at tilsætte mandlerne og persillen til salaten skal serveres.

 

Salat

Vintersalat med grønkål og rosenkål

Vintersalat med grønkål og rosenkål

4 personer

8-10 blade grønkål
12 rosenkål
2 appelsiner
1 grapefrugt
Valnødder og hasselnødder
Tørrede tranebær
Kerner fra ½ granatæble

Dressing:
2 spsk. tahin
1 spsk. honning
1 tsk. honningdijon sennep
2 spsk. appelsinsaft/grape
5 spsk. olivenolie
Salt

Hak grønkål og rosenkål meget fint.
Bland dressingen og fordel den godt i kålen.
Tilsæt appelsin, grapefrugt, grofthakkede nødder og tranebær.

 

Salat

Salat med fennikel og æble

Dejlig frisk og simpel salat

1 fennikel
2-3 æbler
1 granatæble
tørrede tranebær

2 spsk. olivenolie
2 spsk. saft fra citron (eller balsamico eddike)

Skær fennikel i papirtynde skiver.
Skær ligeledes æblerne i skiver, men en anelse tykkere.
Tilføj kernerne fra granatæblet og nogle tørrede tranebær.

Bland dressing af olie og citronsaft og hæld det over salaten.

Salat

Kålsalat med citrongræs og skøn dressing

Dejlig krydret salat med en skøn dressing. Vi laver gerne en stor portion, så der er til flere dage – og gerne også til madpakken.

250 g hvidkål
250 g rødkål
3 store gulerødder
2-3 forårsløg skåret i skrå skiver
1 håndfuld usaltede jordnødder eller cashewnødder
en lille håndfuld sesamfrø
1-2 stænger citrongræs skåret i tynde skiver

Dressing:

Saft fra ½ lime (eller citron)
2 spsk sesamolie
2 spsk olivenolie
2 spsk sød chilisauce
2 spsk sojasauce
2 spsk revet ingefær

Kål, gulerødder, forårsløg og citrongræs snittes fint. Jordnødder/cashewnødder og sesamfrø ristes på en tør pande, til de er let gyldne.

Dressingen hældes over og det hele blandes.

Pynt evt. med frisk koriander.

Aftensmad Salat

Kyllingesalat med uendelige muligheder

Denne kyllingesalat kan varieres i det uendelige og fungerer godt som en tøm-køleskabet-ret. De udvalgte grøntsager anrettes på en bund af salat. Ovenpå lægges stegt kylling og evt bacon og pinjekerner. Endelig afsluttes med en dressing af olie, eddike, honning, sennep og hvidløg.

Dressing:
3 spsk olie
1 spsk balsamicoeddike
1 spsk flydende honning
1 spsk honey dijon sennep
1 fed hvidløg
Salt og peber

Dressingen kan sagtens varieres lidt i smagen ved fx at bruge en anden type eddike, citron- eller limesaft ligesom mængden af honning kan justeres. Ønsker man ikke en sød dressing, kan sennepen også udskiftes til en stærkere én af slagsen – eller man kan holde lidt igen med honningen. Dressingen kan laves i forvejen og gemmes et par dage i køleskabet.

Salaten tager ikke lang tid at lave, og man kan bruge alle mulige grøntsager – alt efter hvad der lige ligger i køleskabet og venter på at blive brugt. Her blev brugt peberfrugt, cherrytomater, asparges, kogte majskolber, som blev lagt ovenpå nogle revne salatblade. Kyllingbryst og bacon blev stegt, og ristede pinjekerner og dressingen øverst – lige inden servering.

Diverse Salat Tilbehør

Ovntørrede tomater

Dæk en bageplade med bagepapir og smør det med lidt olivenolie. Tomaterne halveres og placeres på papiret med den flade side opad. Drys med salt, sukker og rosmarin (eller en anden tørret krydderurt). Tomaterne stænkes med lidt balsamico eddike og sættes til tørring i ovnen ved 100-120°C i 4-6 timer. Pas på de ikke brænder på, så er temperaturen for høj.

Salat Tilbehør

Blomkål med æble og persille

1 blomkålshoved i små buketter
1 spsk olie
10 g smør
1 tsk karry
1 tsk st. koriander
1 rødløg i tynde ringe eller fine terninger
2 æbler i tynde både
1 spsk citronsaft
masser af hakket persille
salt og kværnet peber

Gør alle grøntsagerne klar. Dryp æblebådene med ½ spsk. citronsaft, så de ikke bliver mørke.

Varm olie og smør op i en wok eller dyb gryde. Svits karry og koriander et øjeblik, og steg blomkålsbuketterne heri i et par minutter. Kom æblebåde og løg i, og steg i 1-2 minutter. Vend resten af citronsaften i, og smag til med salt og peber.
Drys med masser af hakket persille.

Salat

Stegte auberginer med cherrytomater, basilikum og citronskal

2 auberginer
4 spsk olivenolie
400g cherrytomater
balsamicoeddike
salt og peber
1 fed hvidløg
2 spsk hakket basilikum
1 tsk reven citronskal

Auberginerne skæres igennem på langs og derefter i tynde både i passende længder. Hvis humøret mere er til skiver, skæres de i 1 cm’s tykkelse. Bådene/skiverne saltes i mindst en halv time, hvorefter de skylles og duppes tørre. Auberginestykkerne vendes i lidt olivenolie, inden de skal en tur på den varme grill.

I mellemtiden halveres tomaterne og stænkes med balsamicoeddike. Hvidløget hakkes fint og blandes med hakkede basilikumblade og revet citronskal (brug kun den gule del af skallen, ellers bliver det mere bittert). Det hele blandes og krydres med salt og peber.

Ude ved grillen skal auberginerne grilles, så de tager farve på begge sider – ca. 3-4 minutter på hver side afhængig af varmen. Alternativt kan de også grilles i ovnen. Auberginerne blandes med tomaterne, og så er der serveret.