Category Archives: Tilbehør

Brunch Tilbehør

Granatæblesirup og hindbærsirup

(null)

Granatæblesirup

2 granatæbler – kernerne og saften derfra
1 dl rørsukker
1 spsk. honning
Evt. lidt citronsaft
1/2 dl vand

Hindbærsirup
2 dl frosne hindbær
Lidt vanille eller lakridspulver
1 dl rørsukker
1/2 dl vand

Kog det hele i ca 15 min ( eller til sukkeret er helt opløst). Tjek evt konsistensen løbende ved at hælde lidt af siruppen på en tallerken og se, om det tykner.

Tilsæt evt yderligere honning eller vand, hvis konsistensen er henholdsvis for tynd eller tyk.

Brunch Tilbehør

Granola

(null)

80 g honning
80 g vand
80 g solsikkeolie
2 tsk. vanillesukker eller kornene fra 1/2 vaniljestang
80 g rørsukker
1 knivspids kanel
lidt salt

250 g havre- eller ruggryn (eller en blanding)
80 g mandler eller hasselnødder
60 g græskarkerner
40 g sesamfrø
30 g hørfrø

Ca 100 g blandet tørret frugt (rosiner, tranebær, abrikoser i mindre stykker, kirsebær eller lign).

Bland honning, vand, olie, vanille, sukker, kanel og salt i en gryde og bring blandingen i kog, så sukkeret opløses.

Tilsæt gryn, mandler og kerner og rør massen sammen.

Fordel blandingen i et tyndt lag på en bageplade med bagepapir.

Rist granolaen i ovnen ved 140 grader i 3 x 40 minutter. Vend godt rundt i blandingen efter hver omgang.

Granolaen køles af, hvorefter den opbevares i en lufttæt beholder.

Diverse Tilbehør

Chilisauce

20130926-165155.jpg

Ingredienser:
1 spsk. neutral olie
4 røde finthakkede chilier
2 tsk. salt
2 fed finthakkede hvidløg
2 spsk. rørsukker eller brun farin
2 små dåser koncentreret tomat
1 dl. neutral olie

Varm lidt olie op sammen med hvidløg, og tilsæt herefter chilierne.

Når blandingen er svitset tilsættes brun farin, og der røres let, til sukkeret er smeltet.

Tilføj tomatpure og salt, og rør til sidst olie i blandingen.

Hvis chilisaucen er for stærk, kan der tilføjes hakkede grillede peberfrugter.

Diverse Tilbehør

Saltagurker

Saltagurker

5-6 agurker
1 dl groft salt
500 g sukker
½ l eddike
en håndfuld finthakket dild

Agurkerne skæres i skiver af 3-4 mm og lægges i en stor skål.
Tilsæt de øvrige ingredienser og rør rundt.
Det hele hviler et døgns tid i køleskabet – rør et par gange undervejs, så sukkeret er helt opløst. Hældes herefter på glas og opbevares på køl.

 

Aftensmad Tilbehør

Kartofler i stegeso / römertopf

Ved at tilberede kartofler i stegesoen bliver de både møre, sprøde og fulde af smag.

Kartofler med skræl
Evt. rodfrugter – fx pastinak
En lille håndfuld laurbærblade
Tørret ramsløg (eller hvad du måtte foretrække af krydderurter – meget gerne friske)
Salt og peber
2-3 spsk olie

Kartoflerne og rodfrugterne renses og lægges i bunden af stegesoen. Tilsæt laurbærblade og rigelige mængder tørret ramsløg, salt og peber. Vend det hele rundt i lidt olie.

Låget lægges på og stegesoen stilles i en kold ovn. Tænd ovnen på  225°C og bag kartoflerne i en times tid til de er møre.

 

Brunch Diverse Tilbehør

Chokoladecreme / Nutella

Chokoladesmørecreme:

200 g mørk chokolade
3/4 dl mælk
1,5 dl piskefløde
30 g sukker
vanillesukker
50 g smør
50 g ristede hasselnødder
5-6 tørrede figner

Chokoladen hakkes fint og placeres i en skål.

Hasselnødderne ristes i ovnen ved 200°C til de er ret mørke. Fjern den tynde skal ved at “nulre” dem mellem hænderne og hak nødderne relativt fint. Fignerne hakkes også fint.

Mælk, piskefløde, vanillesukker og sukker bringes i kog – husk at røre imens, så det ikke brænder på.

Hæld den varme blanding over chokoladen, og rør til cremen er ensartet. Tilsæt herefter smørret. Pisk kraftigt med et piskeris i et minut – herved bliver chokoladecremen luftigere.

Tilsæt hasselnødder og figner. Hæld chokoladecremen på glas og lad den stå og sætte sig ved stuetemperatur. Herefter opbevares den i køleskab.

 

Aftensmad Tilbehør

Pulled pork med coleslaw salat

20120918-223811.jpg
20120918-223900.jpg
Krydderiblandingen kan varieres efter smag og humør.

5 spsk brun farin
4 spsk paprika
2 spsk salt
2 spsk barbecue-krydderi eller lignende
½ spsk stødt koriander
½ spsk knust spidskommen
½ spsk peber

ca. 2 kg nakkefilet

Krydderierne blandes sammen til en rub og gnides ind i kødet. Kød og krydderier lægges i en plasticpose i køleskabet til næste dag/aften.

Næste aften lægges kødet i den fugtede stegeso. Hvis man ønsker en mere krydret smag, hældes marinaden med i stegesoen. Er man mere til den milde krydring, holder man bare krydderierne tilbage. Stegesoen stilles i en kold ovn, som tændes på 100°C, og så står stegen og passer sig selv natten over.

Kødet skal have ca. 10-12 timer. Det er færdigt, når kernetemperaturen er 90-95°C, og kødet nærmest falder fra hinanden. Processen kan muligvis speedes lidt op til sidst ved at hæve temperaturen, hvis man kommer i bekneb.

Coleslaw salat

½ spidskål
4 store gulerødder
2½ dl creme fraiche
2-3 tsk honey dijon sennep
Salt + peber

Spidskålet snittes fint og blandes med de groftrevne gulerødderne. Creme fraiche røres sammen med honey dijon senneppen og smages til med salt og peber. Det hele blandes sammen.

Spis gerne med denne: god burgerbolle.

Diverse Tilbehør

Syltede hyben

20120918-224344.jpg

1 kg hyben eller 500 g rensede halverede hyben
375 g sukker
1 dl eddike
2,5 dl vand
1 tsk vanille
1 tsk atamon

Hybenfrugterne renses, halveres og udkernes. Sukker, eddike og vand koges op, så sukkeret opløses. Herefter tilsættes hyben, der koges møre i 15-20 minutter. Hvis der ligger lidt skum, fjernes det nu. Tilsæt vanille og atamon, og hæld de syltede hyben på rene glas.

De syltede hyben er meget søde – også pga vanillen – og de passer godt til fx en risret eller et stykke kylling. Faktisk blev de nok for søde, så til en anden god gang kunne man med fordel reducere i sukkeret.

Brunch Tilbehør

Hybenmarmelade

1,5 kg hyben eller 750 g rensede hyben
0,5 l vand
Saft af 1 citron
500 g sukker
2-3 tsk rød melatin
Atamon

Hybenfrugterne renses, udkernes og hakkes. De hakkede hyben koges under låg i vand og citronsaft i ca. 15 min. Det meste af sukkeret koges med i 10 min. Melatin og det sidste sukker blandes for at undgå at melatinen klumper. Det drysses i og koges med i 2 min. Tag en lille smule op med en ske og lad det køle af for at bedømme konsistensen.
Marmeladen skummes og hældes på atamon-skyllede glas.

Brunch Tilbehør

Chokoladecreme med karamel og citron

Denne creme adskiller sig fra andre chokoladevarianter, idet både smagen og konsistensen minder om karamel. Det gør den til et godt alternativ til den hjemmelavede “nutella” og en dejligt indslag på weekendens morgenbord.

 

Til 2 glas bruges følgende:

1 citron, usprøjtet
1 dl piskefløde
1½ dl mælk
200 g sukker
200 g mørk chokolade (eller lys)
50 g smør

 

Skær flager af citronskallen uden at få den hvide hinde med. Bring fløden i kog, tilsæt mælk og lad blandingen koge op igen. Tag gryden af varmen og tilsæt citronskallen.

Smelt sukkeret i en gryde ved middelvarme til en gylden karamel. Tag gryden af blusset og tilsæt grofthakket chokolade og smør. Rør det sammen ved svag varme, til det bliver en ensartet chokolademasse.

Fjern citronskallen fra mælkeblandingen og rør mælken sammen med chokolademassen.

Hæld chokoladecremen på 2 glas og server for det glade publikum.

 

Brød Tilbehør

Lækre og nemme naanbrød

Det tager ikke mange minutter at lave sine egne naanbrød, og de kan varmt anbefales som tilbehør til supper, marokkansk, indisk, thai mv.

Ca 9 stk.

20 g gær
1 tsk lyst rørsukker
½ dl lunkent vand
1½ dl lunken mælk
1 dl lunken yoghurt naturel (eller A-38 eller lign.)
30 g smeltet smør (gem lidt til pensling)
425-450 g hvedemel, gerne sigtet
½ tsk bagepulver
1 tsk fin havsalt
Nigellafrø, hvidløg, sesamfrø eller andet som krydderi

Udblød gær og rørsukker i vand og tilsæt de øvrige ingredienser (kan samles med røremaskine eller håndmixer). Dejen æltes nogen tid og hæver herefter i ca. 1 time eller til dobbelt størrelse. Den må gerne være lidt klistret.

Del dejen i ca. 9 dele, der formes til boller. Bollerne hæver i 20-40 minutter – gerne under et fugtigt viskestykke.

Kom rigeligt med mel på bordet og pres forsigtigt dejen flad med fingerspidserne. Træk dejen yderligere i luften, til brødene måler ca. 15 cm. i diameter. Brødene må gerne være dråbeformede.

Brødene pensles først på den ene side med smør og bages ved 250 g under grill. Efter 3-4 minutter, hvor brødene er blevet gyldne, tages de ud og pensles på den modsatte side. Tilføj nigellafrø, hvidløg eller andet og bag dem færdig i yderligere 3-4 minutter.

 

Brunch Tilbehør

Æblesmør – en ny klassiker i mit køkken!

Æblesmør kan bruges som smørepålæg på et stykke brød ligesom almindelig marmelade og det ville formentlig også smage fortrinligt i pandekager. Krydderierne kanel og nelliker giver æblesmørret en lidt jule- og dessert-agtig smag. Man kunne sikkert også tilsætte vanilje i stedet for og få en lidt lettere smag.

1 kg skrællede æbler i tern
150g brun farin
75 g rørsukker
1 tsk kanel
4-5 hele nelliker (eller tilsvarende mængde stødt nelliker)
saft af ½ citron
3 dl vand

Æblerne skrælles, skæres i mindre stykker og blandes med resten af ingredienserne i en gryde. Hold evt. lidt af sukkeret tilbage og smag det til til sidst. Det kan være meget forskelligt, hvor sødt man foretrækker sit æblesmør, og det afhænger både af æblesorten, modenheden og selvfølgelig smag og behag.

Lad æblerne koge ved svag varme i en halv til en hel time og pas på, at det ikke koger over. Når æblerne er godt udkogte, fiskes de hele nelliker op igen. De kan godt være svære at finde, så det er en god idé at huske på, hvor mange der blev tilsat. Herefter hældes det hele i en blender eller en foodprocessor og blendes glat. Hæld æblesmørret tilbage i gryden og smag det til med sukker, så det passer til din søde tand. Giv det til sidst et opkog, så holder det længere, og hæld det på skoldede glas.

Diverse Tilbehør

Sød thailandsk chilisauce

Chilisaucens styrke afhænger naturligvis af de anvendte chiliers styrke. Ved at bruge færre og mindre stærke chilier fås en mildere sauce.

10-12 røde chilier uden stilke (her Capsicum Annuum Apache)
3-4 fed hvidløg uden skal
2½ dl ris- eller hvidvinseddike
125 g sukker
1 tsk salt

Hak chili og hvidløg groft. Kom alle ingredienser i en lille gryde. Kog op, skru ned for blusset og lad det simre til en sirupsagtig konsistens i 10-15 minutter.
Kør ingredienserne i en foodprocessor eller blender, til chilierne er finthakkede.

Saucen kan holde sig på køl i op til 1 måned, når den opbevares i et steriliseret eller atamon-skyllet glas.