Tag Archives: Æble

Salat

Salat med selleri, gulerod og æble

Sellerisalat

Selleri
Gulerødder
Æble
Evt. andre rodfrugter – pastinak, majroe mv.
Soltørrede tomater
Mandler
Bredbladet persille

Dressing:
1/2 dl olivenolie
1/4 dl mørk balsamicoeddike

 

Skær grøntsagerne i tynde stave.
Rist mandlerne på en pande til de tager farve – hak dem fint.
Hak de soltørrede tomater og en god håndfuld bredbladet persille.
Bland dressingen sammen.

Vend det hele sammen.

Salaten kan laves i god tid, men vent med at tilsætte mandlerne og persillen til salaten skal serveres.

 

Salat

Salat med fennikel og æble

Dejlig frisk og simpel salat

1 fennikel
2-3 æbler
1 granatæble
tørrede tranebær

2 spsk. olivenolie
2 spsk. saft fra citron (eller balsamico eddike)

Skær fennikel i papirtynde skiver.
Skær ligeledes æblerne i skiver, men en anelse tykkere.
Tilføj kernerne fra granatæblet og nogle tørrede tranebær.

Bland dressing af olie og citronsaft og hæld det over salaten.

Brunch Tilbehør

Æblesmør – en ny klassiker i mit køkken!

Æblesmør kan bruges som smørepålæg på et stykke brød ligesom almindelig marmelade og det ville formentlig også smage fortrinligt i pandekager. Krydderierne kanel og nelliker giver æblesmørret en lidt jule- og dessert-agtig smag. Man kunne sikkert også tilsætte vanilje i stedet for og få en lidt lettere smag.

1 kg skrællede æbler i tern
150g brun farin
75 g rørsukker
1 tsk kanel
4-5 hele nelliker (eller tilsvarende mængde stødt nelliker)
saft af ½ citron
3 dl vand

Æblerne skrælles, skæres i mindre stykker og blandes med resten af ingredienserne i en gryde. Hold evt. lidt af sukkeret tilbage og smag det til til sidst. Det kan være meget forskelligt, hvor sødt man foretrækker sit æblesmør, og det afhænger både af æblesorten, modenheden og selvfølgelig smag og behag.

Lad æblerne koge ved svag varme i en halv til en hel time og pas på, at det ikke koger over. Når æblerne er godt udkogte, fiskes de hele nelliker op igen. De kan godt være svære at finde, så det er en god idé at huske på, hvor mange der blev tilsat. Herefter hældes det hele i en blender eller en foodprocessor og blendes glat. Hæld æblesmørret tilbage i gryden og smag det til med sukker, så det passer til din søde tand. Giv det til sidst et opkog, så holder det længere, og hæld det på skoldede glas.

Salat Tilbehør

Blomkål med æble og persille

1 blomkålshoved i små buketter
1 spsk olie
10 g smør
1 tsk karry
1 tsk st. koriander
1 rødløg i tynde ringe eller fine terninger
2 æbler i tynde både
1 spsk citronsaft
masser af hakket persille
salt og kværnet peber

Gør alle grøntsagerne klar. Dryp æblebådene med ½ spsk. citronsaft, så de ikke bliver mørke.

Varm olie og smør op i en wok eller dyb gryde. Svits karry og koriander et øjeblik, og steg blomkålsbuketterne heri i et par minutter. Kom æblebåde og løg i, og steg i 1-2 minutter. Vend resten af citronsaften i, og smag til med salt og peber.
Drys med masser af hakket persille.