Tag Archives: Chokolade

Kager

Sarah Bernhard

Sarah Bernhard

Makroner – eventuelt hjemmelavede.

150 g mørk chokolade

4 dl piskefløde

Chokolade til overtræk (ca. 200 g)

 

Kog fløden op og tilsæt derefter chokoladen, der er skåret i mindre stykker. Kog blandingen ved svag varme og under omrøring i ca. 5 min.

Lad cremes køle ned i køleskab.

Pisk cremen let op og fordel den på makronerne, så det danner en spids top.

Overtræk med smeltet chokolade og pynt evt. kagerne.

Kager

Brownie med hvid chokolade

Brownie med hvid chokolade

 

160 g smør
200 g mørk chokolade
125 g mel
4 æg
200 g sukker
½ vanillestang eller 1 tsk. vanillesukker
½ tsk. salt
100 g hvid chokolade

 

Smelt smør i en gryde. Tag gryden af blusset og tilsæt chokoladen således at den smelter.

Pisk æg, sukker, vanille og salt til det bliver luftigt. Tilsæt chokoladeblandingen.

Når det hele er kølet lidt ned, tilsættes grofthakket hvid chokolade.

Bag kagen ved 180°C i ca. 25-30 min.

 

Kager Nemt for børn

Fine chokoladecupcakes

Cupcakes

Fine cupcakes, som pigerne selv laver…

Frostingen er den skinnende af slagsen, der tørrer relativt hurtigt. Kagerne kan selvfølgelig også pyntes med de mere cremede varianter.

 

Ca. 12 stk.

Chokolademuffins:

80 g smør
200 g sukker
2 æg
200 g mel
40 g kakao
2 tsk bagepulver
1 knsp salt
2½ dl mælk
1 tsk vanillesukker
50-100 g chokolade grofthakket

Smør og sukker piskes, hvorefter æggene tilsættes. De tørre ingredienser blandes i og til sidst vendes den hakkede chokolade i blandingen. Fyld dejen i forme og bag kagerne ved 180°C i 20-25 min.

 

Frosting:

2 bægre pasteuriserede æggehvider
325g flormelis
evt. lidt citronsaft
konditorfarve

Pisk æggehviderne godt sammen med citron. Tilsæt flormelis. Fordel eventuelt portionen i flere skåle og tilsæt farve efter eget valg.

Brug en sprøjtepose til at pynte de afkølede kager med frostingen, og afslut med bær eller anden topping.

Dessert Kager

Macarons med chokolade- og hindbærfyld

Hindbærmacarons DSC_0337

Macarons med hindbær- og chokoladefyld fra den meget fristende side: chokolat.dk.
Ca. 12 stk.

Makronbunde:

43 g mandler eller mandelmel
75 g flormelis
1 stor æggehvide
25g sukker
Knust frysetørret hindbær

Hindbærcreme:

50g smør
150g flormelis
1/2 tsk. vanilleekstrakt
50g hindbær (hvis de er fra frost, så giv dem et kort opkog)

Chokoladeganache:
25g fløde
50g mørk chokolade

 

Makronbunde:
Smut mandlerne, lad dem tørre og blend dem til fint mel.
Hæld flormelis og knust frysetørret hindbær ned til mandelmelet og blend videre.
Pisk æggehvide og sukker i en skål – først ved lav hastighed i 1 minut og derefter ved højeste hastighed i et par minutter.
Sigt melblandingen i hvidkernet.
Hæld blandingen i en sprøjtepose med rund tyl (eller bare en pose, hvor der er klippet et mindre hul).
Tegn cirkler på et stykke bagepapir fx efter en femkrone. Vend bagepapiret og fyld cirklerne med dejen.
Pynt evt. med lidt frysetørret knust hindbær.
Lad dejen hvile en halv time.
Bank gerne bagepladen ned mod bordet et par gange, så evt. lufthuller forsvinder.
Bag ved 160°C i ca. 12 min.

Hindbærcreme:
Pisk smør, flormelis og vanilleekstrakt sammen.
Tilsæt de mosede hindbær og evt. lidt ekstra flormelis, hvis cremen er meget våd.

Chokoladeganache:
Hak chokoladen fint.
Bring piskefløden i kog og hæld det langsomt over chokoladen indtil den er smeltet.
Afkøl ganachen.

 

Hæld hindbærcremen og chokoladeganachen i hver sin sprøjtepose.

Fyld lidt chokoladeganache på midten af en makronbund og hindbærcremen rundt derom. Læg et låg på.

Når kagerne er lagt sammen, skal de opbevares på køl.

Vi har med held frosset både hindbærcremen og chokoladeganachen, så vi løbende kunne lave de små macarons.

 

Dessert Jul Kager Nemt for børn

Nougat konfekt

Nougat

Nem nougat konfekt.

 

Chokolademasse:
400g nougat
200g mørk chokolade

 

Fyld:
50g hasselnødder – ristet i ovnen ved 200g i 5 min (hvorefter “skallen” nulres af)
50g hakkede mandler
6 figner skåret i store stykker
40g tranebær

 

Chokolade og nougat smeltes over vandbad. Herefter tilsættes dit yndlingsfyld – denne gang valgte vi ovenstående.

Beklæd en lille form med bagepapir, og hæld den varme masse heri. Dæk blandingen til, og stil den til afkøling i køleskabet.

Det hele stykke konfekt serveres på et skærebræt – eller skæres i mindre stykker

 

Brunch Diverse Tilbehør

Chokoladecreme / Nutella

Chokoladesmørecreme:

200 g mørk chokolade
3/4 dl mælk
1,5 dl piskefløde
30 g sukker
vanillesukker
50 g smør
50 g ristede hasselnødder
5-6 tørrede figner

Chokoladen hakkes fint og placeres i en skål.

Hasselnødderne ristes i ovnen ved 200°C til de er ret mørke. Fjern den tynde skal ved at “nulre” dem mellem hænderne og hak nødderne relativt fint. Fignerne hakkes også fint.

Mælk, piskefløde, vanillesukker og sukker bringes i kog – husk at røre imens, så det ikke brænder på.

Hæld den varme blanding over chokoladen, og rør til cremen er ensartet. Tilsæt herefter smørret. Pisk kraftigt med et piskeris i et minut – herved bliver chokoladecremen luftigere.

Tilsæt hasselnødder og figner. Hæld chokoladecremen på glas og lad den stå og sætte sig ved stuetemperatur. Herefter opbevares den i køleskab.

 

Dessert Kager

Chokoladelagkage

Ca. 12 personer
Lav gerne lagkagen dagen før, den skal serveres – den bliver kun bedre af at stå.

Chokoladebunde:
175 g chokolade
75 g mandler
2 tsk. bagepulver
150 g blødt smør
175 g sukker
6 æg (delt i blommer og hvider)

 

Smelt chokoladen i en skål over vandbad. Smut og blend mandlerne til en mel og vend den med bagepulver.
Pisk smør og sukker sammen, tilsæt den smeltede chokolade og mandelmel. Pisk æggeblommerne i en ad gangen og pisk dejen ensartet.
Pisk æggehviderne stive og vend dem forsigtigt i dejen. Dette skal gøres, inden chokoladen størkner.
Fordel dejen i en springform på ca. 22 cm. – der forinden er beklædt med bagepapir.
Bag bundene ved 180 grader i ca. 50 min. – 1 time.
Afkøl kagen og del den i to lige tykke bunde.

 

Marcipanbund:
150 g marcipan
175 g sukker
3 æggehvider (ca. 1 dl)

 

Riv marcipanen groft og pisk den sammen med sukker og æggehvider.
Bag bunden i en springform på ca. 22 cm., der er beklædt med bagepapir, ved 200 grader i ca. 15 – 20 min.
Afkøl på bagerist.

 

Chokoladeganache:
300 g mørk chokolade
75 g smør
2½ dl piskefløde

 

Hak chokoladen groft og smelt den med smør og piskefløde i en skål over vandbad ved svag varme. Rør til cremen er ensartet.
Lad cremen afkøle ved stuetemperatur, mens der af og til røres i den til den tykner.
Afkøl evt. i køleskab.

 

Dryp de to chokoladebunde med lidt stærk kaffe. Fordel 1/3 af chokoladeganachen på den ene bund. Læg marcipanbunden over. Fordel yderligere 1/3 af ganachen på marcipanbunden og læg den sidste chokoladebund på. Pynt med resten af ganachen og evt. spåner af hvid chokolade.

 

Brunch Tilbehør

Chokoladecreme med karamel og citron

Denne creme adskiller sig fra andre chokoladevarianter, idet både smagen og konsistensen minder om karamel. Det gør den til et godt alternativ til den hjemmelavede “nutella” og en dejligt indslag på weekendens morgenbord.

 

Til 2 glas bruges følgende:

1 citron, usprøjtet
1 dl piskefløde
1½ dl mælk
200 g sukker
200 g mørk chokolade (eller lys)
50 g smør

 

Skær flager af citronskallen uden at få den hvide hinde med. Bring fløden i kog, tilsæt mælk og lad blandingen koge op igen. Tag gryden af varmen og tilsæt citronskallen.

Smelt sukkeret i en gryde ved middelvarme til en gylden karamel. Tag gryden af blusset og tilsæt grofthakket chokolade og smør. Rør det sammen ved svag varme, til det bliver en ensartet chokolademasse.

Fjern citronskallen fra mælkeblandingen og rør mælken sammen med chokolademassen.

Hæld chokoladecremen på 2 glas og server for det glade publikum.

 

Kager

Biscotti med hasselnødder, kanel og chokolade

En nem og hurtig opskrift på biscotti med nødder, kanel og chokolade.

200g brun farin
2 æg
½ stang vanilie
1 tsk bagepulver
2 tsk kanel
250g mel
½ tsk salt
50g hasselnødder eller evt mandler
75g chokolade

Flæk en halv vaniliestang og bland kornene med brun farin og æg, som piskes til en tyk luftig masse. Tilsæt mel, bagepulver, kanel og salt og rør det sammen til en klistret dej. Til sidst tilsættes hele nødder og groft hakket chokolade.

Dejen formes til to aflange stænger, som lægges på en plade beklædt med bagepapir. De bages i 30 minutter ved 150°C og afkøles let (i 3 min), inden de skæres med en skarp kniv i ca. 1½ cm tykkelse. Læg kagerne fladt på bagepladen og bag dem igen i ca. 15 min. De færdige biscotti afkøles på en bagerist, så de bliver sprøde.

I stedet for hasselnødder, mandler og chokolade kan man også sagtens prøve med andre typer nødder eller rosiner – og gerne en blanding af forskellige nødder.

Diverse Nemt for børn

Supernemme karameller

Hemmeligheden bag vellykkede karameller er, at man skal bruge et sukkertermometer for at styre temperaturen, der gerne skulle ramme 126°C ret præcist.

150 g sukker
1,5 dl piskefløde
1 dl sirup
1 spsk vaniliesukker
1 spsk smør
150 g lys/mørk chokolade til overtræk

Det hele varmes i en gryde og koges op til 126°C. Karamelmassen hældes ud i en form, der er foret med bagepapir. Når massen er næsten afkølet efter ca. 10 minutter, skæres den ud i små tern. Karamellerne køles af i køleskab, inden de overtrækkes med smeltet chokolade.