Tag Archives: Fisk

Aftensmad

Krydret stegt fisk – asian style

500g faste hvide fiskefiletter fx torsk eller sej
2 letpiskede æggehvider
125g hvedemel
1 tsk spidskommen
1 tsk koriander
1 tsk paprika
olie til friturestegning

Sauce:
3 fed hakket hvidløg
1 mellemstort løg, halveret og skåret i skiver
2 forårsløg, halveret og skåret i 5 cm lange stykker
evt. revet frisk ingefær (stykke á 2,5 cm)
5 dl vand
2 spsk fiskesauce
4 spsk lys sojasauce
2 spsk brun farin
2 spsk maizena
2 spsk vand

Løg, hvidløg, forårsløg og evt. ingefær svitses i lidt olie i en lille gryde. Rør vand, fiskesauce, sojasauce og farin i. Sæt gryden til side, mens fisken forberedes og tilberedes.

Bland mel, spidskommen, koriander og paprika i en mellemstor skål. Skær fisken i tern á 2 cm. Dyp dem i æggehviderne, vend dem i det krydrede mel, og ryst overskydende mel af. Varm olien op i en dyb gryde eller wok. Læg fiskestykkerne ned i hold og frituresteg dem ved høj varme i 3-4 minutter, eller til de er gyldne og gennemstegte. Lad dem dryppe af på køkkenrulle og hold dem varme.

Opløs maizena i vand, og hæld det i sauceblandingen, som opvarmes igen. Rør i den hele tiden indtil blandingen tykner. Server de stegte fiskestykker med den varme sauce over og gerne sammen med ris. Hvis der er flere forårsløg, kan de benyttes til pynt.