Tag Archives: Gulerod

Salat

Salat med selleri, gulerod og æble

Sellerisalat

Selleri
Gulerødder
Æble
Evt. andre rodfrugter – pastinak, majroe mv.
Soltørrede tomater
Mandler
Bredbladet persille

Dressing:
1/2 dl olivenolie
1/4 dl mørk balsamicoeddike

 

Skær grøntsagerne i tynde stave.
Rist mandlerne på en pande til de tager farve – hak dem fint.
Hak de soltørrede tomater og en god håndfuld bredbladet persille.
Bland dressingen sammen.

Vend det hele sammen.

Salaten kan laves i god tid, men vent med at tilsætte mandlerne og persillen til salaten skal serveres.

 

Aftensmad Tilbehør

Pulled pork med coleslaw salat

20120918-223811.jpg
20120918-223900.jpg
Krydderiblandingen kan varieres efter smag og humør.

5 spsk brun farin
4 spsk paprika
2 spsk salt
2 spsk barbecue-krydderi eller lignende
½ spsk stødt koriander
½ spsk knust spidskommen
½ spsk peber

ca. 2 kg nakkefilet

Krydderierne blandes sammen til en rub og gnides ind i kødet. Kød og krydderier lægges i en plasticpose i køleskabet til næste dag/aften.

Næste aften lægges kødet i den fugtede stegeso. Hvis man ønsker en mere krydret smag, hældes marinaden med i stegesoen. Er man mere til den milde krydring, holder man bare krydderierne tilbage. Stegesoen stilles i en kold ovn, som tændes på 100°C, og så står stegen og passer sig selv natten over.

Kødet skal have ca. 10-12 timer. Det er færdigt, når kernetemperaturen er 90-95°C, og kødet nærmest falder fra hinanden. Processen kan muligvis speedes lidt op til sidst ved at hæve temperaturen, hvis man kommer i bekneb.

Coleslaw salat

½ spidskål
4 store gulerødder
2½ dl creme fraiche
2-3 tsk honey dijon sennep
Salt + peber

Spidskålet snittes fint og blandes med de groftrevne gulerødderne. Creme fraiche røres sammen med honey dijon senneppen og smages til med salt og peber. Det hele blandes sammen.

Spis gerne med denne: god burgerbolle.

Brød

De helt rigtige gulerodsbrud

Der bliver ca. 18 gulerodsbrud af denne opskrift.

Dej:
100 g gær
5 dl lunkent vand
1 dl olie
20 g salt
40 g sukker
1 kg hvedemel

Dejen røres sammen i en skål og æltes godt igennem på bordet. Læg den tilbage i skålen og lad den hæve i ca. 30 minutter til dobbelt størrelse.

Imens rives gulerødder og afvejes solsikkekerner.

Efter hævning:
2 æg
200 g revne gulerødder
100 g solsikkekerner (2 dl)

Lav en fordybning i dejen, og tilsæt revet gulerod, solsikkekerner og æg. Ingredienserne æltes forsigtigt ind i dejen med fingrene. Det er en lidt fedtet fornøjelse, og det er da heller ikke muligt at forme pæne runde boller af denne dej. Derimod lægges blot klumper af dej på en bageplade med bagepapir, og de efterhæver i 15-20 min. Brudene hæver desuden meget i ovnen, så sørg for at der er god plads mellem dem.

Gulerodsbrudene bages i en forvarmet ovn ved 225°C i ca. 10 min.