Tag Archives: Hyben

Diverse Tilbehør

Syltede hyben

20120918-224344.jpg

1 kg hyben eller 500 g rensede halverede hyben
375 g sukker
1 dl eddike
2,5 dl vand
1 tsk vanille
1 tsk atamon

Hybenfrugterne renses, halveres og udkernes. Sukker, eddike og vand koges op, så sukkeret opløses. Herefter tilsættes hyben, der koges møre i 15-20 minutter. Hvis der ligger lidt skum, fjernes det nu. Tilsæt vanille og atamon, og hæld de syltede hyben på rene glas.

De syltede hyben er meget søde – også pga vanillen – og de passer godt til fx en risret eller et stykke kylling. Faktisk blev de nok for søde, så til en anden god gang kunne man med fordel reducere i sukkeret.

Brunch Tilbehør

Hybenmarmelade

1,5 kg hyben eller 750 g rensede hyben
0,5 l vand
Saft af 1 citron
500 g sukker
2-3 tsk rød melatin
Atamon

Hybenfrugterne renses, udkernes og hakkes. De hakkede hyben koges under låg i vand og citronsaft i ca. 15 min. Det meste af sukkeret koges med i 10 min. Melatin og det sidste sukker blandes for at undgå at melatinen klumper. Det drysses i og koges med i 2 min. Tag en lille smule op med en ske og lad det køle af for at bedømme konsistensen.
Marmeladen skummes og hældes på atamon-skyllede glas.