Tag Archives: Hyldeblomst

Aftensmad

Tagine med hyldeblomst

 

1-1,5 kg oksebov, -klump eller tykkam skåret i store tern
4 spsk olivenolie
3 løg
2,5 dl koncentreret hyldeblomstsaft
1,5 hele pillede hvidløg (check nedenfor hvordan du nemt piller hvidløg!)
6 spsk aromatisk eddike fx sherry-, æblecidereddike eller lignende
saft og fint revet skal af en halv citron
3 knuste tørrede chili
5 hele, grønne kardemommekapsler
3 spsk hel spidskommen
salt og peber

Løget rives eller hakkes fint. Kød og alle ingredienser blandes sammen i en plastikpose og sættes i køleskabet til næste dag. Her hældes det i en tagine eller en tykbundet gryde, hvor det skal simre ved svag varme i 1-2 timer, indtil kødet er mørt.

Smag til med salt og peber og evt. mere citron. Drys med bredbladet persille eller andre friske krydderurter fx. koriander eller mynte eller brug en blanding af flere slags.

Jeg serverer retten sammen med både ris og ovnstegte kartofler og med tzatziki, hvor kartoflerne her fungerer som grøntsager/tilbehør. Derudover er der tzatziki til, som giver en lettere smagsoplevelse til denne lidt tunge efterårsret.

 

Et lille tip til, hvordan du nemt piller dit hvidløg…

Altså, et helt hvidløg kvases til fed og hældes i en skål. Læg låg på og tæsk løs i 10 sekunder… Viola! Det er testet, og det virker…!