Tag Archives: Kartofler

Aftensmad Tilbehør

Kartofler i stegeso / römertopf

Ved at tilberede kartofler i stegesoen bliver de både møre, sprøde og fulde af smag.

Kartofler med skræl
Evt. rodfrugter – fx pastinak
En lille håndfuld laurbærblade
Tørret ramsløg (eller hvad du måtte foretrække af krydderurter – meget gerne friske)
Salt og peber
2-3 spsk olie

Kartoflerne og rodfrugterne renses og lægges i bunden af stegesoen. Tilsæt laurbærblade og rigelige mængder tørret ramsløg, salt og peber. Vend det hele rundt i lidt olie.

Låget lægges på og stegesoen stilles i en kold ovn. Tænd ovnen på  225°C og bag kartoflerne i en times tid til de er møre.

 

Aftensmad

Porre-kartoffelsuppe bagt i ovn

En dejlig nem og velsmagende suppe. Grøntsagerne bages i ovnen for at give suppen lidt mere karakter.

1,5 kg kartofler
1-2 porrer (evt flere)
4 fed hvidløg
1 tsk salt
1-1½ l grøntsagsbouillon
evt. lidt creme fraiche

Kartoflerne skrælles og porrerne renses. Kartofler og porrer skæres i store stykker, og hvidløget skæres i skiver. Det hele blandes sammen med lidt olivenolie og salt. Bages ved 175°C i ca. 30-40 minutter til de er meget møre.

Hæld de bagte kartofler og porrer i blenderen sammen med grøntsagsbouillonen og blend det til en ensartet konsistens. Suppen tilsættes evt mere bouillon for at få en passende konsistens. Smag til med salt og peber og måske lidt creme fraiche for at runde smagen af.

Drys med ristet bacon/skinke, ristet rugbrød, bagte kartofler i små tern og frisk persille.

Aftensmad Tilbehør

Kartoffelpandekager

Til en familieportion bruges:

1,5 kg kartofler
½ lille knoldselleri
2-3 æg
2-3 spsk mel
Salt og peber
Olie til stegning

Kartoflerne og sellerien skrælles og rives groft. Pres (eller vrid i et viskestykke) kartoflerne helt tørre. Jo tørrere, desto bedre resultat. Rør æg og mel grundigt sammen med kartoflerne og sellerien, og krydr med salt og peber. Steg i meget varm olie på en stor pande. Tag nogle skefulde af dejen på panden og tryk dem let flade, så de får god kontakt med den varme overflade. Steges et par minutter, vendes og steges færdig med svagere varme.