Tag Archives: Nødder

Dessert Kager

Amerikanske nøddekager

Amerikansk nøddekage

 

En større portion, der passer til en bradepande (max. 30×40 cm).

Dej:

330 g blødt smør

200 g flormelis

340 g mel

 

Fyld:

8 æg

600 g farin

8 spsk. mel

2 tsk. bagepulver

2 tsk. salt

8 tsk. vanillesukker

100 g kokosmel

3-400 g grofthakkede hasselnødder

 

Bland ingredienserne til dejen og fordel den i bradepanden.

Bag dejen ved 175 grader i 12-15 minutter til den er gyldenbrun.

Bland fyldet og fordel det over den varme bund. Bag i yderligere ca. 20-25 minutter.

 

Lad kagen køle ned og skær den i mindre hapser – der drysses med flormelis.

Kagen kan med fordel bages i forvejen og holder længe.

Kager

Kanelsnegle med hakkede valnødder

Kanelsnegle

Dej:

15 g gær
2 dl mælk
50g smør, smeltet
1 æg
350 g mel
50 g sukker
½ tsk salt
½ tsk kardemomme

 

Fyld:

200 g smør
200 g brun farin
1 spsk kanel
1 dl sirup
50-100 g valnødder
Ingredienserne til dejen røres sammen, og dejen æltes godt igennem.

Fyld: smelt smør – tilsæt brun farin, kanel og sirup. Kog blandingen et øjeblik, hvorefter de hakkede valnødder tilsættes. Lad blandingen hvile, så den tykner.

Dejen rulles til en rektangel, hvorefter fyldet fordeles, og det hele rulles sammen til en roulade. Skær kagerne ud i stykker af ca 3 cm. Kagerne sættes i muffin forme og hæver i 45 min, hvorefter de bages i 15 min ved 200°C.

 

Salat

Vintersalat med grønkål og rosenkål

Vintersalat med grønkål og rosenkål

4 personer

8-10 blade grønkål
12 rosenkål
2 appelsiner
1 grapefrugt
Valnødder og hasselnødder
Tørrede tranebær
Kerner fra ½ granatæble

Dressing:
2 spsk. tahin
1 spsk. honning
1 tsk. honningdijon sennep
2 spsk. appelsinsaft/grape
5 spsk. olivenolie
Salt

Hak grønkål og rosenkål meget fint.
Bland dressingen og fordel den godt i kålen.
Tilsæt appelsin, grapefrugt, grofthakkede nødder og tranebær.

 

Dessert Jul Kager Nemt for børn

Nougat konfekt

Nougat

Nem nougat konfekt.

 

Chokolademasse:
400g nougat
200g mørk chokolade

 

Fyld:
50g hasselnødder – ristet i ovnen ved 200g i 5 min (hvorefter “skallen” nulres af)
50g hakkede mandler
6 figner skåret i store stykker
40g tranebær

 

Chokolade og nougat smeltes over vandbad. Herefter tilsættes dit yndlingsfyld – denne gang valgte vi ovenstående.

Beklæd en lille form med bagepapir, og hæld den varme masse heri. Dæk blandingen til, og stil den til afkøling i køleskabet.

Det hele stykke konfekt serveres på et skærebræt – eller skæres i mindre stykker

 

Jul Kager

Mormors brunkager

Mormors brunkager

Lækre og sprøde brunkager – ca. 2 mellemstore kagedåser

250g sirup
500g smør
500g sukker
250g farin
1 tsk nelliker, stødt
1 spsk kanel
1 tsk ingefær
1 spsk potaske
150g mandler, finthakket
1 kg mel

Sirup, smør, sukker og farin koges op. Krydderierne tilsættes, hvorefter blandingen tages af blusset. Potasken røres med lidt vand og tilsættes den varme blanding. På grund af varmen “hæver” blandingen nu voldsomt op. Til sidst røres de finthakkede mandler i.

Blandingen køles helt ned – gerne i køleskab. Herefter tilsættes mel. Pas på ikke at tilsætte for meget mel, da dejen så nemmere vil smuldre, når den skæres ud. Dejen rulles til aflange pølser og gemmes på køl. Dejen kan holde i op til 14 dage i køleskabet.

Når brunkagerne skal bages, skæres så tynde skiver som muligt (1-2 mm) og lægges på en bageplade. Bages i ca. 8-10 min – bagetiden afhænger helt af, hvor tyndt dejen er skåret.

Kager

Biscotti med hasselnødder, kanel og chokolade

En nem og hurtig opskrift på biscotti med nødder, kanel og chokolade.

200g brun farin
2 æg
½ stang vanilie
1 tsk bagepulver
2 tsk kanel
250g mel
½ tsk salt
50g hasselnødder eller evt mandler
75g chokolade

Flæk en halv vaniliestang og bland kornene med brun farin og æg, som piskes til en tyk luftig masse. Tilsæt mel, bagepulver, kanel og salt og rør det sammen til en klistret dej. Til sidst tilsættes hele nødder og groft hakket chokolade.

Dejen formes til to aflange stænger, som lægges på en plade beklædt med bagepapir. De bages i 30 minutter ved 150°C og afkøles let (i 3 min), inden de skæres med en skarp kniv i ca. 1½ cm tykkelse. Læg kagerne fladt på bagepladen og bag dem igen i ca. 15 min. De færdige biscotti afkøles på en bagerist, så de bliver sprøde.

I stedet for hasselnødder, mandler og chokolade kan man også sagtens prøve med andre typer nødder eller rosiner – og gerne en blanding af forskellige nødder.